Tavshedens mørke


Tavshedens mørke

Tavshedens mørke
af Maria Kjær-Madsen

 

“Kjær-Madsen leverer gedigent krimihåndværk, uden de store pennesving eller finurlige falbelader, men nok til at gøre »Tavshedens mørke« til læseværdig og lettilgængelig spændingslitteratur. Tre ud af seks stjerner” Læs mere her.
Berlingske Tidende

“En god og hyggelig krimi som gør man hænger på til det sidste for at få den sidste twist i plottet med.” Læs mere her.
Krimisiden

“Jeg følte mig rigtig godt underholdt ved læsningen af bogen, og krimiintrigen er yderst interessant og kan godt give anledning til nogle overvejelser.” Læs mere her.
Krimifan

“Jeg synes virkelig, den er skrevet godt! Plottet hænger rigtig godt sammen, og jeg følte hele tiden, at alt man fik at vide, var vigtigt.
Jeg elsker desuden Lunas udvikling! Hun kommer til at virke meget mere menneskelig – og så elsker jeg, at hun rent faktisk tænker lidt frem, og overvejer sin fremtid.
Jeg venter i spænding på den næste, som helt sikkert skal læses, så snart den udkommer!” Fem ud af fem stjerner.
Boghjørnet

“Plottet er kompliceret, men gennemtænkt – og spændende. En meget effektiv krimi, man hænger på fra først til sidst.”
Dansk Bibliotek Center

“Plottet er godt bygget op og meget svært at gennemskue. Luna træder mere i karakter for læseren i denne bog, og man kommer til at holde af hende, da man får et lille indblik i, hvorfor hun er, som hun er. En bog om kærlighed, svigt og dræbende hemmeligheder.
Maria Kjær-Madsen har skrevet sig varm og denne bog her er klart bedre, end hendes debutbog. Så jeg vil glæde mig til den næste bog i serien.” Læs mere her.
Krimifan

“Maria Kjær-Madsen er i Tavshedens mørke blevet et hak mere sikker som forfatter hvilket smitter positivt af på plottet, der er elegant udtænkt og ikke lige kan gennemskues. Det smitter også af på sproget og på personkarakteristikkerne, der er mere nuancerede.”
Vild med krimi

“Endnu en velskrevet krimi fra Maria Kjær-Madsens hånd, skrevet i et godt og letlæst sprog.”
Andrup’s bookshelf

“Selvom plottet har været brugt før så forstår Maria Kjær-Madsen, at skjule det godt og effektivt for til sidst at servere plottets løsning logisk og realistisk. Tavshedens Mørke får de varmeste anbefalinger og vi glæder os til næste drama med Luna.”
Krimi Cirklen

 

Find forhandler af paperback Find forhandler af e-bog Find e-bogen i iBookstore

 
Tavshedens mørke af Maria Kjær-Madsen
Udgivet 8. november 2013
Paperback og e-bog
359 sider

 

Bagsidetekst
En alarmerende opringning kaster på få minutter en ganske almindelig dansk familie ud i et mareridt. Alt, hvad de kender, bringes i spil, og intet er længere, hvad det giver sig ud for at være.

Samtidig kontakter beboerne i en etageejendom politiet, fordi lugten af død og forrådnelse breder sig i opgangen. Thomas Jepsen sættes på sagen, som viser sig at være mere kompliceret, end han først antager.

Så da journalisten Luna får fært af historien, skal der mere end ferie fra avisen til at holde hende væk. Normaliteten udfordres, og der tilføjes hele tiden nye brikker, som gør det svært at gennemskue, hvad der er ægte, hvad der er iscenesat, og hvad der bare er gemt – for at blive glemt.

En roman om svigt, afmagt og hemmeligheder, der er så ødelæggende, at de dræber.

Romanen er en del af flere bind om Luna og Jepsen, og kan læses selvstændigt.