Spejlporten 1 – Månebarnet


Spejlporten 1 – Månebarnet

Spejlporten 1 – Månebarnet
af Patrick Leis

 

“Spejlporten er af den art, hvor fantasy og horror tager hinanden i fangarmene.
En herlig horror for større børn i trygge omgivelser. Fire hjerter”
Politiken

“En nervepirrende, makaber og underholdende historie, skildret i et forrygende tempo. Her er gys uden at det bliver for splatteragtigt. Serien er en rigtig page-turner, der hurtigt er læst.
Science fiction og horror til unge fra 12 år. Aktive medlæsere var begejstrede og følte sig godt underholdt. Anbefales.”
Dansk Bibliotek Center

“Bogen henvender sig først og fremmest til de yngre læsere som både kan lide gysende fantasy, for der er virkelig nogle passager, der nok skal få de yngre til at sidde med puden foran øjnene.
Den er også fint opbygget, igen til den unge læser, der ikke gider at vente lang tid på at der sker noget. Der er fart over feltet allerede fra første side og det fortsætter lige til den bitre ende, hvor de fire unge mennesker ganske vist får has på den umiddelbare fjende, men man ved godt at noget ikke helt er som det skal være. De der spejle der … fik de nu lukket dem helt? Og hvad med Peter …? Er alt som det skal være?
I hvert fald greb jeg med det samme den næste bog i serien”
Eibes bogblog

“Serien kan varmt anbefales. Jeg kunne sagtens se den filmatiseret! Historien er god, og universet er fint udtænkt. Særligt karaktererne gør serien værd at læse.”
Bookeater

“De fleste af Patrick Leis ungdoms bøger har været forholdvist korte og har holdt et meget højt tempo. Denne gang har han kastet sig ud i et fire binds dystert fantasy-værk, hvad der betyder at han også har givet sig selv muligheden for at vise os læsere at han også formår at bygge karakterer op og gøre dem interessante, uden at det går ud over spændingen.”
Himmelskibet

Find forhandler af paperback Find forhandler af e-bog

Spejlporten 1 – Månebarnet af Patrick Leis
Udgivet 1. juni 2015
Paperback og e-bog
190 sider

Bagsidetekst

Lucas er tre år gammel. Han taler ikke, har aldrig sagt et ord. Men han synger. Med en høj, klar stemme af overjordiske toner.
Og når Lucas synger, åbner spejlene sig, og noget fra en anden verden kryber gennem revnerne i glasset.
Og selv om hans storebror, Mark, og dennes venner fornemmer, at noget er frygteligt galt i Vejby, synes de voksne intet at bemærke.
Men de tror jo heller ikke på hverken hekse eller vampyrer.