Sorgens dæmoner


Sorgens dæmoner

Sorgens dæmoner
af Maria Kjær-Madsen

 

“Hvis en krimi kan være “feel good”, så er “Sorgens dæmoner” det
– 4 stjerner ud af 6.”
Fyns Amts Avis

“Seriemorder-plottet er godt udtænkt og spændende at følge.”
Fyens Stiftstidende

“Dette er en rigtig medrivende og velskrevet bog af Maria Kjær-Madsen. Hun opsætter nogle fine personskildringer og formår undervejs at lave nogle sideløbende historier, som gør hele historien mere interessant. Absolut en læseværdig bog!”
krimifan.dk

“Maria Kjær-Madsen mestrer det danske på fremragende vis i denne velskrevet krimi. At hun – modsat mange andre krimiforfattere – bevæger sig væk fra storbymiljøet taler klart til hendes fordel. Det er sjovt, som læser, at bevæge sig rundt i bekendte nærmiljøer og at få dem beskrevet fra en anden synsvinkel, men stadig at kunne genkende omgivelserne.”
Andrup’s bookshelf

“Det er en hyggelig lille krimi, som passer fint til en weekend i sofaen. Den ambitiøse kvindelige journalist der har rod i privatlivet, men stor succes på jobbet – Godt og rapt fortalt, så man kan forestille sig der kommer flere bøger om Luna, Janus og Jepsen.”
krimisiden.dk

“En krimi med en hævntematik, som også udspilles i Torben Nielsens krimiklassiker Nitten røde roser. Danmark har efterhånden en god tradition for provinskrimier, som bl.a. skrives af forfattere som Anita Lillevang og Gretelise Holm. Typisk dansk provinskrimi sat sammen af de gængse ingredienser.”
Dansk Bibliotek Center

“Sorgens Dæmoner er Maria Kjær-Madsens debut i krimigenren og den lover godt. For oplægget er følgende: Forestil dig, at en utrættelig og kynisk drabsmand hærger Danmark. Forstil dig, at denne drabsmand kan slå til hvor og når som helst. Forstil dig, at han hverken kan ses eller høres. Forestil dig, at du er en del af denne historie.

Flot oplæg og som læser følger også den anonyme drabsmands planlægning og tanker. Du er med da han på første side pakker kufferten og pakker sit hjem ned og begiver sig ud på en mission. Du får at vide at kufferten bl.a. indeholder: syv skjorter, syv par bukser, strømper og underbukser. Otte patroner. Foruden en masse andre ting foruden passene, billetten og begge hotelbekræftelserne. Både den i eget navn og den anden.

Altså oplægget viser læseren at 7-8 personer tilsyneladende skal dø.

Her vil jeg ikke røbe mere end at læseren præsenteres for en række politifolk og andet godtfolk alle både på det arbejdsmæssige og private plan. Det der er virkeligt godt er plottet – det er nemlig godt skruet sammen og er både logisk og når man gennemskuer det (hvilket er svært) også giver et præg om morderen og motivet. Det eneste der virker lidt usandsynlig, det er at politiet tilknytter en kvindelig journalist i efterforskningen men pyt med det – historen får de varmeste anbefalinger. Kort sagt en flot debut.”
Krimi-cirklen

 

Find forhandler af paperback Find forhandler af e-bog Find e-bogen i iBookstore

 

 
Sorgens dæmoner af Maria Kjær-Madsen
Udgivet 11. november 2011
Paperback og e-bog
377 sider
 

Bagsidetekst

Forestil dig at en utrættelig og kynisk drabsmand hærger Danmark.
Forestil dig at denne drabsmand kan slå til hvor og når som helst.
Forestil dig at han hverken kan ses eller høres.
Forestil dig at du er en del af denne historie.

Romanen Sorgens dæmoner er en snigende og medrivende fortælling om en beregnende og nådesløs ondskab, der lurer i mørket.