Micki 19:50


Micki 19:50

Micki 19:50
af Christian Reslow

“Her kommer en lille opfordring: I stedet for at se en gyserfilm, så giv Christian Reslows Micki 19:50 en chance. Den er underholdende og grum som en solid gyser, og du kan læse den på samme tid som det tager at se en film!” Læs mere her.
planetpulp.dk

“Micki 19:50” er en af de udgivelser, der viser styrken ved de mindre forlag, der skyder op for tiden. Det er svært at forestille sig den udkomme på et stort og pænt forlag, men er man horrorfan, er der altså tale om en lille perle. 130 sider og en historie, der går lige på og hårdt, gør, at man suser igennem den, søbet i blod og godt underholdt hele vejen.” Læs mere her.
horrorsiden.dk

“Christian Reslow skriver godt, og med få ord skaber han en atmosfære, som får læseren til krybe sammen om bogen. På romanens kun 135 sider lykkes det ham at fremmane nogle interessante personer og skabe et plausibelt alternativt univers samtidig med, at han skræmmer r…. ud af bukserne på læseren. Det beviser blot tesen om, at en bog ikke behøver at være lang for at være god.” Læs mere her.
gyseren.dk

“Bogen er ladet med uhygge og spænding, gennemsyret af blod og vold og med en overraskende drejning af handlingen til slut.”
Dansk Bibliotek Center

“Med ”Micki 19:50” har Christian Reslow skabt en historie, hvor man det ene øjeblik sidder helt ude på kanten af sofaen med øjnene klistret til bogstaverne for i næste sekund at vende blikket væk fra teksten grundet det ulækre billede der skabes, der på den anden side igen er så velskrevet og medrivende, at man bare må læse videre for at se hvordan hele dramaet ender.

”Micki 19:50” er historien om mødet mellem kameramanden Tonni, dennes store idol, sangerinden Raquelle, dirigenten George og Jyden, en forfatter med knap så skjulte psykotiske træk. Som en ekstra spiller i dette drama finder vi Micki, Raquelles døde tvilling. Disse fem vidt forskellige personligheder bliver under en af Raquelles koncerter trukket ind i et sandt helvede, som udvikler sig til en overlevelseskamp, som ikke alle komme lige heldigt igennem.

Historien bliver fortalt fra forskellige synsvinkler og ikke den ”normale” alvidende fortæller. Denne fremgangsmåde gør historien mere interessant, da man kun får de absolut nødvendigste oplysninger fra hver person. Opdelingen af fortællere holder også læseren hen i spænding omkring handlingsforløbet, da flere episoder bliver fortalt mere end én gang.

Alt i alt er ”Micki 19:50” en utrolig spændende historie, man har svært ved at lægge fra sig. Starten af historien tyder bestemt ikke på det drama, som når at udspille sig på de forholdsvis få sider, som bogen reelt er på. Efter ganske få sider sidder man tilbage med flere åbne spørgsmål, som man tørster efter at få besvaret. Disse spørgsmål bliver med tiden besvaret og til sidst afløst af et rungende ”Hvad skete der lige der?”

Er man til overraskende gys kan ”Micki 19:50” varmt anbefales.”
Lisbeth Jensen

“Stemningen er ganske ofte ubehagelig og enkelte gange direkte uhyggelig.
Der gives i hvert fald fire stjerner her fra til de vellykkede gys.” Læs mere her.
bogmania.dk

 

 

Micki 19:50 af Christian Reslow
Udgivet 1. oktober 2010
Paperback og e-bog
136 sider

 

 

Bagsidetekst

”Burde sneen ikke lyse op herinde?
Når den nu er hvid og sådan…?”
Tonni rystede på hovedet og gik hen til den dobbelte
glasdør, der førte ud til parkeringspladsen, mens han svarede;
”Nej. Sne er kun hvidt, fordi det reflekterer lyset fra
omgivelserne. I mørket er alting mørkt, gamle dreng.”

I et teater i Nordsjælland går lyset ud.
En kvinde rammer, bevidstløs, gulvet på scenen.
Kameramanden Tonni, dirigenten Georg og sangerinden
Raquelle er fanget i den mørke bygning.
Spærret inde af en snestorms rasen er de tvunget til at
undersøge det forladte teater.

Hvor forsvandt orkesteret og teatergæsterne hen?
Hvem barrikaderer dørene og tænder bål på scenen?
Hvem har skrevet JYDEN ER OND !! i blod på væggen?