KBH Noir


KBH Noir

KBH Noir
af Martin Dan Rasmussen

 

“En mærkelig bog. Pumpet om med vold, brutal sex og andre grovheder. Ja, det er set før, så det er ikke det mærkelige. Elles havde bogen bare været til at kaste over i vindueskarmen. Men når den alligevel drager – også selvom den forekommer simpel, overdrevet og frastødende og alt for hæsblæsende – skyldes det rammen: et København i et Danmark, der har været gennem en slags revolte, og hvor lovene og moralen ikke længere er, hvad de var. En tilstand der er uhyggelig at tænke på. Men også en virkelighed, der ikke er svær at forestille sig, hvis man er ramt at paranoia og angst, der skabes af mediernes omtale af bandekrig og tilfældig vold.” Tre hjerter.

Politiken

“Historien er smukt komponeret, selvom baggrundshistorien omkring Danmarks forvandling til en lovløs stat godt kunne være uddybet yderligere. Men som forklaring til den barske historie fungerer den korte beskrivelse dog udmærket, og som det vigtigste fører plottet virkelig læseren godt og grundigt rundt i manegen.
Alt i alt en særdeles lovede debut, og romanen anbefales til læsere, som ynder den mere barske og hårdkogte krimi.” Læs mere her.
Litteratursiden

“Bogen er spændende og velkomponeret, og der er også blevet plads til lidt samfundskritik, hvis man læser mellem linjerne. Velskrevet hårdkogt krimi.”
Dansk Bibliotek Center

“Det er en dystopisk krimi vi har for os her. Tilsat et godt twist hård amerikansk krimi, fede rappe bemærkninger og godt drive. Det er et godt bud på en dansk hårdkogt krimi. Der er en del voldsomme scener i som kan afskrække visse læsere. Men scenen med danmarks sammenbrud som baggrund fungerer godt for hele fortællingen.”
Krimisiden

“Det tog mig ca. en side eller to, men så var jeg fanget. Og jeg mener helt fanget, for jeg har læst i den i hvert ledigt sekund.”
“Jeg må sige at jeg er meget imponeret. Bogen er et forfriskende bud på en efterhånden lidt fortærsket krimigenre, den er anderledes, nyskabende og absolut læseværdig.” Læs mere her.
Eibes bogblog

“På mange måder minder det mig lidt om Colling Nielsens ’Den danske borgerkrig 2018-24’. Her er bare ikke nogen forelsket helt eller en nuttet hund, her er kun Klaus Lerchenfeldt, en beskidt køter af en anti-helt. Og det er i min optik ganske forfriskende.
Så kunne man lide Colling Nielsens ’Den danske borgerkrig 2018-24’ og har man en hang til hardcore krimier i bedste Jussi eller Grangé stil, så er ’Kbh Noir’ et læs værd.”
Bogbidder

“Læs KBH Noir med forventning om action, stoffer, sex og våben, og glem alt om en krimi med en happy ending. Så sæt kæden for døren og gem pistolen under hovedpude, for med KHB Noir kan du ikke vide dig sikker på, hvem du kan stole på… Enjoy!” Læs mere her.
Andrup’s bookshelf

“KBH Noir er en anderledes hårdkogt detektivroman – det er et forfriskende pust, der fjerner glorien om den private detektiv. Det er også en historie hvor der ikke er sparet på krudtet og de seksuelle beskrivelser lader intet tilbage til fantasien. Det er en Hårdkogt krimi med tryk på HÅRDKOGT!”
Krimi-cirklen

“‘KBH Noir’ er bestemt læseværdig. Den er spændende og til tider overraskende. Det er dejligt, at der tales (skrives) frit fra leveren, og jeg synes, det er super, at Valeta tør introducere os til en så hårdkogt dansk krimi. Den er ligeglad med jantelov, og går frisk i lag med at skabe en dansk pendant til Sin City. Der er ikke langt fra tanke til handling hos karaktererne, og handling er netop hvad den er mest præget af. Der er bidder af eftertænksomhed, og de løsninger, der opstår af den reflekteren, der er undervejs, er typisk slagsmål og hævn. Jeg synes det er en frisk letlæselig debutroman og den får da thumbs up herfra.”
Trauma Magazine

“Bogen virker på mig, som en rigtig ”herrebog”, hvis man kan tale om sådan en kategori inden for krimigenren.”
Krimifan

 

Find forhandler af paperback Find forhandler af e-bog

 

 
KBH Noir af Martin Dan Rasmussen
Udgivet 1. maj 2014
Paperback og e-bog
311 sider

Bagsidetekst

Danmark har mistet sin uskyld. Terrorangreb, borgerkrig og en mindre revolution har gjort, at grænsen mellem rigtigt og forkert er visket ud. Våben kan købes som en almen dagligvare og må anvendes til forsvar. Selvtægtsmænd og privatdetektiver er et lovligt og privat alternativ til politiet, og alt er til salg.

I denne gråzone trives Klaus Lerchenfeldt, tidligere kriminel, nu privatdetektiv. Han kan være din bedste ven og den værste fjende for den, du ønsker, så længe du betaler de rette penge. For Klaus er alt forretning, pengene dikterer hans loyalitet, og hans eneste motto i livet er, at alt er tilladt, så længe man er professionel. Intet er personligt, det er kun forretning.

Klaus engageres dog personligt, da hans fortrængte fortid dukker op til overfladen som følge af et angreb på sin person. Her starter en jagt efter, hvem der kender Klaus’ dybeste og mørkeste hemmelighed, gennem Københavns og menneskets mørkeste afkroge.